Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Springbrættets værdier og profil

Bevægelse & Performance:


Med intentionen om at sætte nye standarder inden for fritidstilbud, arbejder Springbrættet ud fra en eksperimenterende praksis, med henblik på at skabe relevant udvikling der følger ungdomskulturen 

Springbrættets profil er kendetegnet af to overordnede emner "bevægelse" og "performance", som begge tager udgangspunkt i at styrke børn og unges fysiske og mentale sundhed.

Springbrættets pædagogiske praksis er bygget op om en coachende tilgang til børn og unge, hvor vi ønsker at arbejde med både den enkeltes udvikling og styrken i fællesskabet.

Hverdagens pejlemærke handler om "robusthed gennem fællesskab", hvor vi målrettet arbejder på at alle børn føler sig som en del af et fællesskab.

Springbrættets værdier.

Tillid:

På Springbrættet arbejder vi på at opbygge en tryg hverdag, i en tillidsskabende kultur, både kollegialt og fagligt.
Børn og forældre vil møde autentiske og troværdige voksne, som har en høj grad af faglig og personlig 
integritet, så alle kan gøre sit bedste på dagen.

Udvikling:

Vi vil være ambitiøse i vores tilgang til udvikling, både individuelt, som personalegruppe, og børnenes individuelle udvikling samt i fællesskabet. 
Vi vil have en nysgerrig og åbensindet tilgang til læring, nye processer og dannelse. Vi tager udgangspunkt i den verden vi lever i, ved at skabe relevant udvikling og på den måde at gøre en forskel. 

 

Fællesskabelse:

Fællesskabelsen er dynamisk og i konstant udvikling.
For at opnå fællesskabelsen arbejder vi på at danne respektfulde fællesskaber for alle.
Dette gør vi ved at bruge bevidst humor, skabe glæde, anerkende, samt skabe en positiv og dynamisk 
kultur for både voksne og børn på Springbrættet.