Igen i år blev der på Springbrættet afholdt den årlige store rekorddag.
I mere end 10 år har Springbrættet sat rekorder og hvert år kommet i ”Børnenes rekordbog”.
Mere end 75 børn på klubben forsøgte i de tre dage der var af sat til rekorddage i år at dyste i alverdens rekorder.
Mulighederne var mange.
Man kunne forsøge at slå gamle rekorder eller opfinde sine egne rekorder.
”Rekorderne i bøgerne viser sig at blive sværere og sværere at slå, for hvert år der går” fortæller Nikolaj Bondesen som er tovholder på projektet. ”Men det lykkes os alligevel i år at få udfordret nogle af rekorderne og det er vi stolte af”, fortsætter han. ”Det er et par super fede dage og børnenes fantasi og nysgerrighed er meget inspirerende at se”. ”Derfor er rekorddagene en stor og vigtig tradition hos os”, fortæller han.
Der er særligt 1 rekord som børnene hvert år forsøger at slå – det er rekorden om hvem der kan have flest mariekiks i munden på samme tid. Rekorden i flest mariekiks er på 19 stk. og her måtte Springbrættet se sig slået, da de ”kun” fik 12 stk. Men godt kæmpet.
Som noget helt nyt, prøvede børnene på Springbrættet at slå rekorden i flest Bottlefilp på 5 min. for en stor gruppe børn. Efter nøje opmåling af vand i state flasker og vi var klar. 45 børn var friske på rekordforsøget og det blev til hele 1670 flip på 5 minutter. Rekorden var på 419 bottle flip af 81 børn – så den rekord er slået mange gange!!!!!
Af andre rekorder kan nævnes:
Hjalte Gaardboe på 11 år, kan snakke utrolig hurtigt og det beviste han, da han sagde Alfabetet (W inkluderet). Det tog ham kun 3,05 sek.
Ela Bozkurt på 11 år, synes at rekorden med at balancere et æble på hovedet kunne være sjov at slå. Så hun stod med et æble på hovedet i 46 min og 20 sek. Inden stopuret blev startet, stod Ela nøje og kiggede i frugtkurven - og udtalte ”Det handler om at vælge det helt rigtige æble”. Og det kan hun jo have ret i.
Ella Flørning på 10 år, havde stor tålmodighed, da veninderne satte klemmer i hendes hår. 770 klemmer blev det til, inden vi løb tør for klemmer. De vejer til sammen lige under 5 kg!
Der er ikke noget som et godt kram, og det kan de to veninder Honor Cornish på 11 år og Sophie Kolrengen Hansen på 10 år, snakke med om. De valgte at slå rekorden i længste kram. De krammede hinanden i 28 min og 8 sek.
I alt regner Springbrættet med at få mere end 40 nye rekorder med i Børnenes Rekordbog 2026.